Den nye, røde regering har som svar på den forværrede økonomiske situation som Danmark står overfor lovet at ?kickstarte? den danske økonomi. Med desværre ser  det dog mere ud som, at den røde regering sparker den danske økonomi ned og ikke i gang.

Den røde regerings forslag til finanslov hæver skatter og afgifter med over 5 mia. kr. og skattetrykket stiger derfor fra 46,5 procent af BNP i dag til 47,6 procent af BNP i 2013. Det betyder, at det bliver dyrere at være danskere og dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det betyder mindre økonomisk vækst og færre penge til at finansiere vores fælles velfærd.

Underskuddet på de offentlige finanser stiger samtidig til mere end 100 mia. kr. i 2012. Det betyder, at den offentlige nettogæld kommer til at overstige 10 procent af BNP i 2013. I dag er den gæld 3 procent af BNP. Oversat til mere forståelige tal betyder det, at den røde regering låner, hvad der svarer til 18.000 kr. for hver eneste dansker.  Da Venstre var i regering, blev den offentlige nettogæld betalt helt af. Med den nye, røde regering er vi tilbage i den gammelkendte skatte- og gældsskrue.  På vej ind i krisen var dansk økonomi i en enestående positiv situation takket være VK-regeringens rettidige omhu. Det er den røde regering nu ved at sætte overstyr. 

Det er ikke ansvarlig økonomisk politik og det er ikke en økonomisk politik, der vil sætte gang i den danske økonomi. 

Hvad kan vi gøre for vores virksomheder? Det spørgsmål skal vi være langt bedre til at stille os selv. I alt for mange år har vi taget det for givet, at vi har dygtige virksomheder, som kan tage kampen op med deres konkurrenter i den store verden. Det er slut nu. I de kommende år kan vi ikke længere tillade os at have samme holdning. Vi bliver nødt til at ændre vores mentalitet over for erhvervslivet, hvis danskerne fortsat skal have tryghed om deres arbejdspladser og vi fortsat skal have råd til den velfærd, vi holder så meget af.

Danmark er heldigt stillet. Danske virksomheder og dansk arbejdskraft har store ambitioner, og når man besøger en arbejdsplads, mærker man både stolthed og gåpåmod - men desværre også en stigende utryghed. En utryghed man støder på, hvad enten man befinder sig på direktionsgangen eller i produktionen.

2012 bliver igen et svært år for de danske arbejdspladser, og den røde regering har desværre gjort det endnu vanskeligere. For Danmark er udfordret. Det kan godt være, at det er lidt kedeligt at tale om reformer, sunde offentlige finanser og økonomisk ansvarlighed, men de fleste ved, hvor ødelæggende dårlig økonomi kan være for den enkelte familie.

Hver uge hører vi virksomhedsejere advare mod at gøre det dyrere at producere varer i Danmark. Konsekvensen af den røde regerings øgede skatter og afgifter er udflytning af danske arbejdspladser, som betyder tragedier i hjemmene. Det tager Venstre og jeg dybt alvorligt.

I en tid med et stigende antal arbejdsløse og en økonomisk krise er det en giftig kur, regeringen har præsenteret danskerne for.

Den røde regering gør det igen til grin at arbejde i det nye år. Ved at rive kontanthjælpsloftet ned, fjerne 450-timers reglen og starthjælpen. Nu skal et kontanthjælpsægtepar finde et job til 30.000 kr. for at det betaler sig bedre end den passive forsørgelse. Det trækker 3.000 danskere ud af arbejdsmarkedet. Det har vi ikke brug for.

Der bliver talt om konkurrenceevne og danske arbejdspladser, men den røde regering har vedtaget en finanslov, som har den stik modsatte effekt.

Den røde regering indfører nye skatter og afgifter for mere end fem milliarder kroner. Det bliver dyrere at være dansker. Det har vi ikke brug for.

Den røde regering italesætter internationale virksomheder og udenlandsk arbejdskraft, som var de en svulst på dansk økonomi. Det har vi ikke brug for.

Den røde regering ødelægger mobilitet og hverdagslivet for i titusindvis af danskere i hovedstadsområdet med en betalingsmur om København. Det har vi ikke brug for.

Den røde regering trækker danske arbejdspladser over den tyske grænse ved at øge skatterne på slik, alkohol og cigaretter - ja sågar rødkålen, vi har nydt i julen. Det bliver Danmark ikke sundere af, men det bliver vi fattigere af. Det har vi ikke brug for.

Vi har tværtimod brug for en langt mere offensiv tilgang til erhvervslivet. Venstre og jeg vil vise dem, at vi tager deres situation dybt alvorligt. Vi vil vise dem, at der er nogen, der lytter til dem, når regeringen sammen med Enhedslisten gør det sværere at drive virksomhed i Danmark.

Når den røde regering skaber utryghed for tusindvis af danske arbejdspladser, så er det Venstres opgave som Danmarks største parti at råbe op. Venstre vil ændre på mentaliteten i forhold til vores virksomheder. Vi skal påskønne, at deres indsats holder Danmark i gang. Det er dem, som får familiernes dagligdag til at køre rundt. Det er dem, som betaler vores børnehaver, skoler og plejehjem. Vi har slet ikke råd til at lukke øjnene for deres problemer.

Den økonomiske krise presser alle lande - også Danmark. Det er jo netop derfor, der er brug for politisk lederskab, som kan sikre tryghed om danskernes arbejdspladser og skabe holdbar vækst, så vi får råd til vores velfærd.

I en verden, hvor konkurrencen er benhård, betyder øgede skatter udflytning af danske arbejdspladser. Konsekvensen er menneskelige tragedier for alle de danskere, der bliver sendt hjem fra arbejdet med en fyreseddel i hånden og et farvel til arbejdsfællesskabet.

En uge før jul besøgte jeg en række danske arbejdspladser, hvor jeg blev mødt af ansvarlige og engagerede medarbejdere og virksomhedsejere, som er oprigtigt bekymrede for fremtiden. Alle udtrykte en utryghed over, om de nye skatter og afgifter vil betyde, at arbejdspladser forsvinder ud af landet. Den bekymring forstår jeg godt.

Et slående eksempel var mit besøg hos Fynbo Foods i Vrå i Vendsyssel. Virksomhedsejeren Richard Fynbo har forvandlet en bar mark til en moderne fødevarevirksomhed med 50 ansatte. Og han vil gerne fortsætte med at udvide sin forretning. Til glæde for nordjyderne, men også til glæde for Danmark, da vækst er forudsætningen for velfærd.

Faktisk har Richard Fynbo lavet en stor fabrikshal parat til nye maskiner og nordjyske ansatte, men den står tom. Gabende tom. Han tør simpelthen ikke at udvide sin marmeladeproduktion på grund af regeringens sukkerafgift. Han har ikke råd. Med en årlig omsætning på 150 millioner kroner vil sukkerafgiften alene stjæle 100 millioner kroner af den samlede omsætning. Det er en skam for nordjyderne, men det er også en skam for Danmark, da vækst er forudsætningen for velfærd.

Og billedet af utryghed var desværre det samme på Gartneriet Queen i Østjylland, hvor Frands Jepsens gartneri er presset af energi- og NOx-afgiften. Hans gartneri er i forvejen et af de mest energivenlige i Europa. Han gør alt det, vi har bedt ham om ved at genbruge en stor del af varmen og energien. Men han er i hård konkurrence med gartnerier i Holland og resten af Europa, som i forvejen har billigere arbejdskraft og lavere energiafgifter. Smertegrænsen er nået for Frands Jepsen og hans ansatte.

Overalt i Danmark oplever man alvoren. Beauvais Foods ved Kalundborg i Svinninge skal sætte prisen på et glas marmelade fra Den Gamle Fabrik op fra 24 kr. til 40 kr. Det koster arbejdspladser.

I december fremlagde regeringen en ny udgave af Økonomisk Redegørelse. Generelt er forventningerne til økonomien forværret, siden regeringen fremlagde sin skatte- og afgiftstunge finanslov. Underskuddet på de offentlige finanser stiger, den offentlige gæld stiger og det samme gør skattetrykket.

Naturligvis er det ikke alene regeringens skyld, at vi nu opbygger gæld. Krisen har været dyr, og efter at have afviklet gælden, da krisen ramte os, har VK-regeringen brugt mange milliarder kroner på at holde hånden under dansk økonomi. Men mere gæld og flere skatter er ikke den rette ?kickstart? af dansk økonomi.

Jeg ønsker at værne om Danmark og sætte den rigtige kurs. Og danskerne kan stole på Venstre. Vi vender ikke på en tallerken. Vi skifter ikke standpunkt. Vi ved, hvad vi vil med Danmark. Vi kender kursen.

Derfor har jeg også udstukket fem offensive sigtelinjer - fem sigtelinjer med klare holdninger, der skal bringe Venstre tilbage i regering.

1. Det skal kunne betale sig at arbejde, uddanne sig og investere. Derfor skal skatten ned.

2. Venstre ønsker velfærd med frihed. Derfor skal den offentlige sektor gentænkes.

3. Vi skal have flere med. Danmark skal være et samfund, der holder de svage oppe uden at holde de stærke nede.

4. Danmark skal være konkurrenceklart og åbent over for omverdenen. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft og internationale virksomheder.

5. Danmark skal føre en offensiv europapolitik og en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

De fem sigtelinjer er i direkte forlængelse af Venstres offensive reformkurs, og i et år, hvor Danmark har formandskabet i EU, skal ingen være i tvivl om, hvor Venstre står. Vi mener, at Danmark skal tilslutte sig Finanspagten, fordi vi ønsker økonomisk ansvarlighed i Europa.

Naturligvis respekterer vi det danske euro-forbehold, så hvis det viser sig, at det kræver en folkeafstemning, før Danmark kan tilslutte sig Finanspagten, bakker Venstre op om det.

Finanspagten skal forhindre fremtidige gældskriser og skabe grundlaget for ny økonomisk vækst i Europa og Danmark.

Vi har allerede lavet reformer af pension, efterløn og dagpenge, og det er godt, at vores seneste reformpakke nu gennemføres, selvom vi ikke længere er i regering.

Det er godt for Danmark, men det er ikke nok. Der er brug for mere. Venstre ved, hvad vi vil med Danmark.

Godt nytår.

Før valget den 15. september lovede S og SF guld og grønne skove. Mere af det hele til alle, hvis bare rød blok vandt. Nu har rød blok så vundet, men løfterne, der blev givet under valgkampen, bliver et for et tiet ihjel og fejet ind under gulvtæppet.

Det seneste eksempel på dette er akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Før valget lovede socialdemokraterne, at denne skulle bevares. Carsten Hansen, som efter valget er blevet udkantsminister, skrev sågar under på et løfte om, at akutfunktionen skulle bevares, hvis Socialdemokratiet kom til magten. Nu er Socialdemokraterne rent faktisk kommet til magten, og Carsten Hansen vil ikke kommentere, at den nye Sundhedsminister definitivt har revet tæppet væk under akutfunktionen på Svendborg Sygehus.

Sjældent har man i dansk politik set så klokkeklart og pinligt løftebrud så kort tid efter et valg. Hvis man ikke kan stole på et løfte afgivet på skrift, hvad kan man så stole på? Politik er en rodet affære og når ens parti ikke har 90 mandater er man selvfølgelig nødt til at gå på kompromis med nogle ting. Derfor er det så meget desto vigtigere, at man lader være med at love ting, man ikke er 100 pct. sikker på, man kan holde.

Venstre havde før valget fremført, at det i den nuværende situation var problematisk at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus både af sundhedsfaglige og økonomiske grunde. Det har den nye regering nu også måtte sande. Desværre er vælgerne i mellemtiden blevet stukket blår i øjnene.

Venstre gik til valg på ærlige og ansvarlige reformer. Vælgerne kvitterede på valgdagen og sagde ja tak til vores reformdagsorden og den stærke reformalliance, som VK-regeringen skabte i foråret sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Det er bemærkelsesværdigt, at den nye statsministers største reform er vores Tilbagetrækningsreform; præcis i den udgave, som vi aftalte den hen over midten af dansk politik.

Over for det står den røde regering, som har fremlagt et regeringsprogram spækket med brudte løfter. Derfor er det tydeligt, at deres mange løfter før valget var skrevet på en blankocheck.

På den måde viderefører SF og S desværre en socialdemokratisk tradition for løftebrud.  

Venstre vil også som oppositionsparti være konstruktiv og konsekvent. Vi vil fortsat arbejde for at gennemføre ansvarlige reformer. Det har vi lovet danskerne før valget, og det løfte holder vi - også efter valget.

Det har været en kort og koncentreret budgetproces i år. Det skyldes bl.a. at -

Venstre har længe ønsket en styrkelse af det frivillige arbejde, som med

dette budget giver en håndsrækning bl.a. med 250.000 kr. til

frivillighedscentret (kræftens bekæmpelse / røde kors m.fl.) samt

ligeledes 250.000 kr. til de lokale folkeoplysende foreninger

(idrætsforeninger, spejdere m.v.) - lokaletilskud.

Vi fik også afsat ekstra midler til LAG som kommer op på 700.000 kr.

Dette medfører, at komiteen kan få et tilsvarende beløb ud at arbejde til

gavn for lokalområderne.

Venstre deler den bekymring, der er ved overgang mellem dagpleje og

institution ved 2 år og 10 måneder, derfor er vi glade for, at der blev

plads til at hæve normeringen i daginstitutionerne med 700.000 kr. til

ekstra normering til de mindste børn.

Bedre tildeling til skoler med store klasser - der afsættes ekstra til

puljetimer for klasser med 27 elever eller mere. Det er aftalt, at

skolevedtægten skal tilpasses (vigtigt for os), så det fremadrettet bliver

op til den enkelte skole inden for de givne ressourcer, at vælge den

klassedannelse, som de vurderer, er mest optimal for deres skole.

Det er meget glædeligt, at der blev plads til en styrkelse af samarbejdet

mellem skoler, sociale myndigheder og politi. Der afsættes ekstra til en

speciel styrkelse af indsatsen i forhold til unge misbrugere.

I Venstre har vi skarp fokus på en offensiv beskæftigelsesindsats - ikke

mindst i forhold til de unge ledige.

Anlægsbudget

Investeringer i optimale rammer for vores børn og unge.

Venstre er enige i, at der skal sættes tempo på en række projekter. Gelsted

skal fremtidssikres, som et godt bosætningssted med etablering af Gelsted

Børneunivers. Vi er ligeledes enige i, at der afsættes midler til renovering og

ombygning af overbygningen på Ejby Skole. Derudover gennemføres næste

etape af skolerenoveringsplanen for Østre Skole for 2012.

Som jeg nævnte i min indledning, sker der en meget stor udbygning af

infrastrukturforholdene - ikke mindst i forbindelse med udvidelse af Aulby

afkørslen, som bl.a. afstedkommer, at der skal etableres lysregulering i

krydset Vandværksvej og Hovedvejen.

Der afsættes 1 mio. kr. til det videre arbejde med trafiksikkerhed. Vi kan

nu komme lidt i gang med den trafiksikkerhedsplan og trafikpolitik som

byrådet har vedtaget. Fra samme boldgade er der 2,6 mio. kr. til

stiprojekter. Hovedparten dog allerede øremærket til Strandvejen/Odensevej

som bliver støttet med 40 % fra staten.

Asfalt/slidlagsarbejder: Venstre havde gerne set, at der blev indlagt en større

bevilling til asfalt/slidlag på kommunens veje, med den tilstand de er i nu efter

2 hårde vintre. Det må vi erkende, at vi ikke kunne få tilslutning til fra de

øvrige partier. Fra sagkyndig side er det oplyst, at der til almindelig årlig

vedligeholde skal bruges ca. 15.mio. kr. - de seneste mange år er der brugt 4-

5 mio. kr. årligt. Det siger sig selv, at det ikke bliver ved med at gå,

medmindre vi skal tilbage til jord/grusveje.

Forhandlingerne omkring budget 2012 har været en god proces. Derfor skal

der fra Venstre lyde en tak til alle partier for vilje til at nå et godt resultat.

Hermed anbefaler jeg på Venstres vegne budgetforliget til 2. behandling.

der tidligt på året blev aftalt besparelser med delvis virkning allerede for i år. I

indeværende år (ikke tidligere) har der været en stram økonomistyring, med

viljen til at holde sig indenfor de rammer, der er aftalt mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening (sanktionslovgivning). Den anden årsag er, at

direktionen og forvaltningen har leveret et fremragende stykke arbejde, med

det materiale som er fremlagt.

Det har været forfriskende, at partierne har fokuseret på de lokale forhold og

ikke ladet sig inspirere af de udmeldinger, der er kommet gennem året og her i

den lige overståede valgkamp til folketinget. Ja man kan vel sige, at budget

2012 for Middelfart kommune nærmest har forudsat at Lars Løkke Rasmussen

fortsatte som statsminister.

Venstre har sagt det før - og siger det igen. De tider, hvor kommunalpolitik

handlede om at fordele nye penge, der regnede ned ovenfra, er forbi. Vi skal

holde hus med de penge vi har og oveni købet også tage den store udfordring

op, at der i de kommende år bliver færre i den erhvervsaktive alder til at løfte

på fællesskabets vegne. Der kommer kort sagt til at mangle hoveder og

hænder på arbejdsmarkedet og dermed også i kommunen.

Det handler om at forny den offentlige sektor. I Venstres budgetforslag for

2011 havde vi bl.a. fokus på effektiviseringer, på ledelse og organisation,

men vi kom ikke igennem med forslaget (var ikke med i budgettet 2011) - det

er derfor glædeligt at vi med det budgetforlig som er indgået for 2012 er i

gang i Middelfart, men tempoet skal op - vi skal blive hurtigere og bedre til at

gå fra projekter til at få ideerne til at virke i hverdagen. Det kræver hårdt

arbejde og vilje. Vi skal have løsninger på bordet og ud at virke - hvis vi ikke

skal ende med, at vi på mange områder bliver tvunget til store

serviceforringelser.

Vi skal i langt højere grad indtænke digitalisering - teknologiske løsninger og

nye arbejdsmetoder.

Det er vitalt, at der fremadrettet er balance i kommunens økonomi, hvorfor

der allerede nu bliver taget fremadrettede initiativer, der viser vejen i forhold

til de økonomiske udfordringer vi har de kommende år. I budgetforliget indgår

der effektiviseringer på 8.5 mio. kr. i 2012, stigende til ca. 16 mio. kr. i 2015.

Et vigtigt signal der bliver sendt med dette budget, er de investeringer i

infrastrukturen som bliver påbegyndt i 2012 og fortsættes i 2013 - ikke mindst

i forbindelse med etableringen af den nye motorvejsafkørsel ved Aulbyvej.

Investeringerne vil være med til, at styrke Middelfart kommunes

konkurrencedygtighed i forhold til, at tiltrække yderligere borgere og

arbejdspladser.

Som jeg nævnte i min budgettale sidste år er målet for Venstre, at samle hele

den kommunale administration på det nuværende rådhus i Middelfart, med

inddragelse af den gamle brandstation - det er for os glædelig, at der bliver

afsat midler til, at få realiseret dette mål.

Da de basale forhold var på plads, kunne vi diskutere de prioriteringer vi

ønsker for det kommende år.

Rød blok påstår, at den nuværende regering ikke har gjort nok for at sikre unge en praktikplads. Fakta: Regeringen har afsat 2,4 mia. kr. til 8.900 ekstra praktikpladser i 2011.

Røb blok påstår, at den nuværende regering ikke har gjort nok for at sikre bedre sundhed til alle danskere. Fakta: I 2001, da den nuværende regering kom til magten, var den gennemsnitlige ventetid på operationer 90 dage. I 2010 var den gennemsnitlige ventetid på operationer 58 dage.

Røb blok påstår, at den nuværende regering ikke har gjort nok for de svageste i samfundet. Fakta: I 2001 var udgifterne til social beskyttelse 306 mia. kr. I 2010 var det tal 448 mia. kr.

Røb blok tromler i denne valgkamp ud med påstand på påstand ? påstande der ikke tåler dagens lys. Det er en kedelig måde at fører valgkamp på. Fakta er, at Danmark og danskerne er blevet rigere i de 10 år Venstre har været i regering og den offentlig sektor er samtidigt blevet mere effektivt og bedre til at gøre borgerne tilfredse.

Fakta: Det gennemsnitlige rådighedsbeløb for hustande er steget med over 110.000 kr. de sidste 10 år.

Fakta: Udlandsgælden er gået fra minus 224 mia. kr. til plus 167 mia. kr

Fakta: Mellem 86 og 92 pct. af modtagerne af hjemmehjælp er tilfredse eller meget tilfredse.

Fakta: Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlæggelse på danske sygehuse.

Betalingsringe er en skjult skat

Af Lars Chr. Lilleholt, folketingsmedlem for Venstre, Kirkegaards Allé 33, Odense C.

S og SF har i deres økonomiske planer indregnet en indtægt på 2 mia. kr. fra en betalingsring omkring København. Det vil i praksis betyde, at det kommer til at koste mellem 25 og 30 kr. for enhver bilist at køre ind i vort lands hovedstad. Og det løber hurtigt op. En pendler kan i værste fald ende med en årlig regning på mange tusinde kroner og det er før bilen er parkeret, hvilket bestemt ikke er gratis i København. Nej bilejere i København får det ikke nemt, hvis S og SF får magt som de har agt.

Men København er ikke den eneste by i Danmark, der risikerer at blive muret inde af en betalingsring. SF har åbnet op for, at også andre danske byer skal lukkes inde. Det drejer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense. De forslåede betalingsringe forsvares bl.a. med påstande om klimafordele, men de fordele forsvinder hurtigt, hvis man indregner de massevis af kilometer, der vil blive kørt i omveje for at undgå betalingsmurene.

Betalingsringe i de store byer er ene og alene en ekstra skjult skat på bilejere og folk, der bor udenfor bykernerne. Pludselig kommer folk, der bor på landet, til at betale en ekstra afgift for at komme på arbejde, for at besøge byens kulturtilbud og for at besøge venner og familie. Det er en urimelig marginalisering af landområder som Venstre aldrig vil gå med til.

Finanskrisen gav dansk økonomi en hård medfart og mange danskere har måtte spænde livremmen ind. Men det kunne have gået meget værre. De økonomiske vismænd vurderer, at regeringens finanspolitiske lempelser under krisen har haft en betydelig effekt, og at Danmarks samlede økonomi er 2½ procent større, end hvis der var blevet ført neutral finanspolitik fra 2009 og frem. Det svarer til rigtig mange jobs, der er blevet reddet.

Nu gælder det om at se fremad. Første prioritet har været at få styr på de offentlige finanser og med Regeringens Reformpakke 2020 er der lagt et godt fundament for fremtidig vækst.

Allerede i dag kan vi glæde os over, at de store, globale danske virksomheder er på vej ud af krisen. Det udmønter sig i et stigende overskud på betalingsbalancen, flere danske arbejdspladser og penge i den offentlige kasse. Derfor arbejder Regeringen aktivt på at gøre alt, hvad den kan for at hjælpe dansk erhvervsliv.

Med de offentlige budgetter under kontrol og erhvervslivet i betydelig bedring, er der generel stor tiltro til dansk økonomi. Derfor forventer både de økonomiske vismænd og Finansministeriet en moderat vækst i dansk økonomi i de kommende år.

Regeringens ansvarlige økonomisk politik har båret frugt, og Danmark har forsat en sund økonomi. I krisetider er det vigtigt at holde hoved koldt, og tænke i langtidsholdbare løsninger. Også selvom der er valg på vej. Det har Regeringen gjort. Helt modsat oppositionen, hvis økonomiske politik er ganske usammenhængende og fyldt med kortsigtet ønsketænkning. 

S-SF-aksen har ført en langstrakt valgkamp henover foråret og forsætter ind i sommeren. Over 100 konkrete velfærdsløfter har de givet i håbet om at tække vælgerne. Ikke et ord har dog lydt om, hvordan de vil finansiering denne gaveregn. Svaret på det spørgsmål har S-SF-aksen besluttet vælgerne først må få, når valget er overstået. 

S-SF-aksen vil skaffe 15 mia. kr. ekstra i statskassen ved at få danskerne til at arbejde mere. Hvordan de vil gøre det, står uklart tilbage. Vil oppositionen afskaffe den femte ferieuge? Vi kan kun gætte, men nogen risikerer en ubehagelig overraskelse efter valget.  

S-SF-aksen vil på samme måde skaffe milliarder ved at indføre afgifter på usunde fødevarer. Men hvad er definitionen på usunde fødevarer og hvor stor bliver afgifter. Oppositionen er tavs. Kommer røde bøffer til at koste det dobbelte ? Måske, måske ikke. 

Hvad med efterlønnen? Skal den historiske tilbagetrækningsreform som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og de radikale laves om? Måske, måske ikke. Oppositionen er tavs. S-SF-aksen siger de vil forhandle om efterlønnen, men hvad vil de forhandle om? Det kan vi først få at vide efter valget.

Hvad skal der ske med dagpengeperioden? Skal boligejere betale mere i skat? Skal virksomheder? Tavshed. S-SF-aksen deler gaver ud til højre og venstre, men hvem, der skal have regningen, kommer vi først til at se efter valget. 

Venstre og de konservative har lagt deres politik klart frem. Regnskabet stemmer og der ligger ingen regninger skjult i en skuffe til efter valget.

Niels Bebe holder båltalen ved Sct. Hans bålet på Varbjerghus

Programmet for Skt. Hansaften på Varbjerg Havn:

kl. 20:00 Båltale v/Niels Bebe

Fællessang: "Vi elsker vort land"
                   " I Danmark er jeg født"

kl. 21:00 Bålet tændes

Fællessang: "Danmark nu blunder den lyse nat"

Alle er velkommen til Skt. Hans bål på Varbjerg Havn

Når det handler om at sikre, at vi har råd til fremtidens velfærd, er der to veje i dansk politik. Der er regeringens vej, der består af en række konkrete initiativer, der tilsammen skal sikre, at dansk økonomi hænger sammen på sigt. Det er bl.a. en omfattende tilbagetrækningsreform, effektiviseringer i forsvaret, forkortet dagpengeperiode og meget andet.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har også lavet en plan. De kalder den "Fair Løsning 2020".  Deres plan handler om en helt masse nye skatter og afgifter og en hel masse anden finansiering, der vist bedst kan betegnes som "luftig".

Når det gælder skatter og afgifter, er den røde plan rimeligt klar: Det er bilisterne, rygerne, bankerne, flypassagererne, landbruget og dem, der er dygtige og har økonomisk succes, der skal betale regningen.

Den anden del af Rød Plan kan bedst beskrives med ordet: "Forhåbninger". Forhåbninger om, at danskerne vælger at arbejde 12 minutter mere om dagen. Intet om hvordan det skal ske. Forhåbninger om, at statskassen tjener 4,8 mia. kr. (!) ekstra på at flere, forhåbentligt, tager en uddannelse. Det ville være forkert at kalde disse penge for fugle på taget. Der er snarere tale om nogle æg, der måske en dag bliver lagt i en rede højt, højt op i et træ, langt, langt borte.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kalder selv deres plan for en "vækstplan". Det er vist på kant med markedsføringsloven. For hvis den røde plan bliver til virkelighed vil de voldsomme skattestigninger gøre det endnu vanskeligere for dansk erhvervsliv at klare sig i den internationale konkurrence.

Finansministeriets økonomer har beregnet, at der er et hul i den røde plan på ? mindst ? 22 mia. kr. Det er ikke ansvarligt. Et hul i den størrelsesorden vil med stor sandsynlighed føre til,  at finansmarkederne mister tillid til dansk økonomi. Det fører til højere rente, som igen fører til at det bliver dyrere at eje sin egen bolig.

Men det problem forholder Socialdemokraterne og SF sig ikke til. De skyder i stedet på de ansatte i Finansministeriet, der nærmest beskyldes for at lave politisk arbejde ? selvom vi i Danmark har embedsmænd med tradition for neutralitet.

Tilbage står en plan, der dårligt kan kaldes en plan. Og hvis den nogensinde omsættes til virkelighed, vil den sandsynligvis gøre langt mere skade end gavn. Lad os håbe det aldrig sker. 

Folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholts grundlovstale ved Middelfart-kredsens grundlovsmøde 2011 på Indslev Bryggeri:

Danmarks Riges Grundlov fylder i dag 162 år. Meget er sket på de 162 år i Danmark og partiet Venstre og dets forløbere har været en del af det meste.

I 1901 var Venstre bannerfører, da Grundlovens løfte om demokrati fandt fodfæste med indførelsen af parlamentarismen.

I 1933 var Venstre med da grundstene til den danske model og den særlige danske velfærdsstat på lagt med Kanslergadeforliget.

I 1953 var Venstre statsministeren Erik Eriksens helt central i tilblivelsen af den nye grundlov.

I 80?erne da Danmark stod på afgrundsrand efter Anker Jørgensen og Socialdemokratiets katastrofale økonomiske politik i 70?erne og start 80?erne var det Venstre sammen med de Konservative, der trådte til og med hårde, men fornuftige og retfærdige reformer bragte Danmark og den danske model tilbage på ret køl.

I denne tid har Venstre igen været med til at skrive et stykke Danmarks historie med 2020-aftalerne. 2020-aftalerne er 8 ekstremt ambitiøse og historiske aftaler, der skal bringe den danske økonomi ind i den absolutte verdensklasse.

Tilbagetrækningsreformen er en af disse historiske aftaler. Med reformen bliver beskæftigelsen øget med 65.000 personer i 2020. De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020. Og den finanspolitiske holdbarhed styrket med 10 mia. kr. Sammen med resten af 2020-aftalerne lukker tilbagetrækningsreformen det meget omtalte hul på 47 mia. kr. i den danske stats økonomi.

Det er i sig selv en historisk bedrift at bringe Danmark sikkert ud af økonomiske krise, men Venstre og Regeringens ambitioner for Danmark er større. Vi skal ikke kun bringe den danske økonomi i balance frem mod 2020, men også fokusere på fremtidig vækst.

Det gør vi med aftalen om Danmark som vækstnation, der er en anden af de historiske aftaler, der netop er blevet lagt fremt. Aftalen indeholder et fokus på mere eksport til vækstmarkeder som Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Indførelsen af et regelstop, så ny bebyrdende lovgivning som udgangspunkt ikke gælder for små og nystartede virksomheder. Og et fokus på mere vækstorienterede uddannelser.

Vækst er en af Venstres vigtigste mærkesager og har altid været det, og derfor ved vi i Venstre, hvad der skal til for at sikre Danmarks forsatte vækst. Vi skal fortsætte kampen for virksomheder i Danmark, forsætte kampen imod høje, tyngende skatter og bureaukratisk regelrytteri. Samtidig skal vi turde investere i fremtiden. Med 2020-aftalerne har Venstre netop gjort dette. Med 2020-aftalerne har vi skabt et økonomisk fundament for at kunne investere i fremtiden. Men Venstres ambitioner rækker videre end 2020-aftalerne. Vi arbejder med forsat afbureaukratisering i ?væk-med-bøvlet?-kampagner. Vi arbejder med øget digitalisering og brug af teknologi i det offentlige, der gør det offentlige mere tilgængeligt for både borgere og virksomheder og som befrier offentlige medarbejdere til at gøre mere nytte. Vi arbejder benhårdt på, at Danmark skal vedblive at være et samfund i vækst. 

Grundlovsdag er en dag, hvor vi fejrer demokratiet i Danmark. Det gør vi fordi vi er stolte af, hvad vi her til lands har opnået. Vi er et lille land. Vi har ikke dyrebare mineraler i vores undergrund, vi har snart ikke mere olie tilbage i Nordsøen og vi mangler ganske at have den naturlige rigdom som mange andre lande kan tage ganske for givet. Alligevel har vi opnået at være blandt verdens rigeste lande. Det har vi opnået takket være danske landmænd, der brød jorden op og skabte rigdom for alle. Det har vi opnået takket været danske entreprenører, der turde tage chancer og så muligheder, hvor ingen andre gjorde. Og det har vi opnået ikke mindst takket være det danske demokrati, der sikrer et lige samfund, hvor alle har frihed og rum til at skabe og forme deres eget liv - til at blive landmand, entreprenør eller noget tredje og fjerde.

Danmark er således på flere områder et forbillede for resten af verden. Mange lande ser til Danmark for at efterligne vores satsning på vindmøller og grøn energi. Det er ikke et tilfælde, at de største virksomheder indenfor vindmølleindustrien hører hjemme i Danmark. Det gør de fordi, at vi over mange år har været dygtige til at skabe de rigtige rammebetingelser for grøn vækst og fordi dygtige entreprenører har udnyttet disse rammebetingelser. Andre lande ser Danmark og den danske arbejdsmarkedsmodel som ledestjerne for indretningen af deres egne arbejdsmarkeder. Det gør disse land fordi Danmark trods den globale krise har en historisk lav ledighed. Internationalt kan kun ganske få lande følge med Danmark, når det gælder om at skabe jobmuligheder for alle i hele samfundet.

Det er dog vitalt, at vi trods vores succes aldrig bliver bange for at sætte spørgsmålstegn ved vores måde at indrette samfundet på. Vi skal have mod til at ændre det, der ikke længere fungerer og vi skal gribe ind, når tiden er løbet fra eksisterende ordninger. Det er netop, hvad regeringen turde gøre med 2020-aftalerne. Med rettidig omhu bliver samfundets kurs rettet til, så vi også i år 2020 er et land andre lande misunder. Et land med orden i sine finanser. Et land i vækst. Et land med succes.

VK-regeringen har i hele sin regeringsperiode turde sætte spørgsmålstegn ved den måde vi har indrettet vores samfund. Med store gennemgribende reformer som kommunalreformen, politireformen og domstolsreformen har VK-regeringen skabt institutioner for fremtiden, der passer til et dynamisk samfund i vækst og en verden i forandring.

For verden er vitterlig i forandring. Vi ser det i de arabiske lande, hvor ungdommen kæmper for demokratiske rettigheder som vi tager for givet her i Danmark takket være vores Grundlov. Vi ser det i Asien, hvis økonomier vokser med udset hast. Vi ser det rundt omkring i Europa, hvor tidligere velhavende lande må gå tiggergang hos EU og IMF.

Netop derfor er det vigtigt er vi vedbliver med at kunne tage alt op til diskussion i vores demokrati. De hellige køer skal kunne slagtes, så vi kan følge med resten af verden. Efterlønnen var en innovativ og god ordning, da den blev vedtaget. Men nu 30 år senere trænger den til en gennemgribende revision, hvis den skal give mening og ikke bare være en hellig ko, som belaster hele samfundet. I 2020-aftalerne har netop efterlønnen fået en gennemgribende revision.

Derfor er det ærgerligt, at oppositionen ikke vil være med til at føre seriøse politik. Grundstenen i vores demokrati er diskussionen mellem uenige parter, hvorigennem alle bliver klogere og den bedst mulige beslutning kan tages. Den ærlige og faglige diskussion kan man dog ikke have, når den ene part lever i en ønskeboble uden forbindelse til den virkelige verden. S og SF-aksens økonomiske planer er igen og igen blevet skudt ned af økonomer, af finansministeriet, ja af næsten hvem som helst, der har den mindste indsigt i dette lands økonomiske forhold.

Vi i Venstre ønsker brede aftaler om samfundets fremtid. Brede aftaler sikrer kontinuitet og sikrer klarhed for virksomheder og borgere. Gode aftaler må dog gå forud for brede aftaler og 2020-aftalerne er rigtig gode aftaler. Gode aftaler, der sikrer vækst, så vi ikke bliver sejlet agterud af de asiatiske økonomier. Gode aftaler, der sikrer velstand, sådan vi aldrig bliver nødt til at gå tiggergang hos EU og IMF. Gode aftaler vi kan være bekendte at gå til valg på, når valget engang kommer.

Det er nemlig det fantastiske ved at have en Grundlov som vores. Vi får alle sammen lov til at bestemme, hvad vi hver især synes er den rigtig vej for Danmark. Venstre har sammen med de konservative udstukket er klar og ansvarlig rute. Oppositionen har udstukket en anden rute. Hvorefter det nu er vælgernes tur til at vælge.

Vi glemmer nogle gange, hvor fantastisk en ret det er have, hvor fantastisk det er at have lov til at vælge sit eget lands fremtid. Det er den ret de unge i de arabiske lande ofre alt for at få mulighed for at have. Det er den ret kineserne trods deres voksende rigdom ikke kan købe sig til. Det er den ret Irland, Grækenland og Portugal har opgivet ved at spille hasard med deres lands økonomi. Det er den ret til valg vi i dag fejrer denne Grundlovsdag og det er den ret, der har været grundsætningen for alt, hvad vi i Venstre foretager os. Fra den spæde start med Bondevennernes Selskab i 1846 tre år før Kongen underskrev den første grundlov 5. Juni 1849 frem til Danmarks liberale parti i dag, der forsat kæmper for borgerne frihed til at vælge selv.

Med de ord ønsker jeg alle en glædelig Grundlovsdag. 

En gammel tradition tages op igen, det årlige sommermøde er ændret til at det holdes som grundlovsmøde.

Og i år holdes grundlovsmødet på Indslev Bryggeri, hvor alle interesserede mødes kl. 11:30 medbringende madkurv.

Der vil være mulighed for at købe øl og vand, samt grill pølser mv. på stedet

Venstres næstformand Kristian Jensen kommer og holder grundlovstalen kl. 13.00, og der vil være tale af folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt om den aktuelle politiske situation.

Der vil efterfølgende være rundvisning på bryggeriet.

Arrangementet er åbent for alle, så tag naboer og bekendte med til Venstres grundlovsmøde på Indslev Bryggeri den 5.juni 2011

Venstre i Nr.Aaby-Asperup havde arrangeret et virksomhedsbesøg på Eisbjerghus Efterskole i Nr. Aaby i går den 9.maj.

Indledningsvis bød forstander Lars Tegen velkommen til efterskolenskolen, hvorefter vi deltager blev delt op i små grupper, som blev vist rundt på efterskolen af elever.

Efterskolen har i år 120 elever fordelt på to 9.klasser og tre 10.klasser. Efterskolen er en boglig international efterskole, hvor sprog - især engelsk - kan læres på højt niveau. Efterskole har udvekslingsprogrammer med andre europæiske skoler.

Eleverne på skolen kan ikke deltage i TV-usendelser om forkælet børn, for på skolen får de lært fællesskab om de daglige gøremål som rengøring og madlavning, da det er en del af hverdagen. De får også lært at indordne sig, da værelserne ikke er større end dem de måske har hjemme ved forældrene, men her skal de bo sammen 3 eller 4 på et værelse. Og når man skal bo så tæt kunne man tro der opstod konflikter, men det blev afvist, det at man boede så tæt var med til at styrke sammenholdet.

Dagen startede hver dag med TV-avis i samlingssalen, og eleverne tog del i debatten om de emner der var oppe i nyhedsstrømmen.

Efterskolen kan være stolte af de kompetente elever der viste os rundt på skolen, de er de bedste sælgere for skolen, for selv en gammel gut som jeg fik lyst til at gå på efterskolen og tage del i det liv der er der.

Efter kaffen og et stykke dejlig hjemmebagt kage, havde Britta Schall Holberg et indlæg om fremtiden for de frie skoler.

E.R.

Lars Chr. Lilleholt

www.lilleholt.dk