Line Thingberg - Middelfart

8. september 2021

Line Thingberg, 

Folkeskolelærer

Middelfart 

Tillid, nærhed og fleksibilitet for alle

Line Thingberg, 44 år gammel, gift med Herluf og mor til Philip og Signe. Jeg er født og opvokset i Middelfart, hvor jeg også arbejder.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og oprindeligt butiksuddannet, så jeg har arbejdet både i det private og offentlige system. 

Jeg er ny på holdet, har ikke en masse erfaring på dette felt, men er klar til at trække i arbejdstøjet og forsøge at være med til at gøre en forskel, og er samtidig enormt ydmyg overfor det forestående arbejde. 

Jeg mener, vi skal kunne gøre det bedre at være borger i Middelfart. Vi gør i forvejen en masse gode ting, og har fine prestigeprojekter, men systemet skal tættere på borgerne og indrettes derefter – ikke omvendt.

Børn og unge skal have det godt i Middelfart Kommune. Forældre skal kunne vælge frit og de unge skal høres og have optimale betingelser for at udvikle sig til verdensborgere i hele Middelfart Kommune.

Tilbage til Venstre Middelfarts Valg 21 side 

Valget 2021