Mød borgmesterkandidaten
15. maj 2025

Gå med forbedring
En rolle han har taget imod med stolthed og en bevidsthed om, at der skal arbejdes.
Anders er ny i det politiske. Han er dog ikke ny i at involvere sig i den verden, han lever i, og det kommer nu hele Middelfart til gode.
Han er ikke bange for at have en holdning eller sige den højt, hvilket der kommer givende meningsudvekslinger ud af.
Med erfaring som selvstændig erhvervsdrivende, landmand og tømrer, har han en god indgang til kommunens driftige erhvervsliv. En erfaring, der fortæller ham, at borgerinddragelse, ordentlighed og gennemsigtighed er altafgørende for at blive borgmester for hele Middelfart Kommune.

Anders Møllegård
Borgmesterkandidat
Selvstændig
En stemme på Anders Møllegård er en stemme for et stærkt fællesskab
Anders Møllegård er født og opvokset i yderdelen af kommunen i byen Hygind. Han er far til to børn på 12 og 15 år.
En aftale er en aftale
Sådan har det altid været i Venstre, og sådan vil det også blive i fremtiden. Vi skal kunne stole på hinanden på tværs af farver og partibogstaver.
Når vi udfører vores job i Middelfart Byråd, hvor Venstre i øjeblikket er repræsenteret med syv personer, skal vi altid huske på, at byrådet er der for et fælles mål: at drive en attraktiv kommune, hvor vi bruger pengene fornuftigt og finder de bedste løsninger.
Hele byrådet.
Vi skal ikke mele egen kage, men hele tiden huske at have vores politik og sund fornuft med ind i møder og diskussioner.
Det forventer vi også af vores politiske samarbejdspartnere.

Middelfart Kommune er i vækst, og vækst er godt
Det vil sige, at vi skal gøre plads og gøde jorden for dem der tør tage springet, lytte til virksomhedernes behov og sikre tilflyttere, institutioner og boliger, der er til at betale.
Vores borgere skal møde velvillighed og mærke, at vi gerne vil, at netop de flytter hertil. Uanset om det er med en ny lille virksomhed, store koncerner med mange arbejdspladser eller familien, der har besluttet sig for, at Middelfart Kommune er fremtiden
Middelfart Kommune er ikke bare Middelfart
Middelfart er også Fjelsted, Harndrup, Kauslunde, Føns, Strib, Røjle, Nørre Aaby, Brenderup, Indslev, Båring-Asperup, Ejby, Husby, Gamborg og meget mere.

Ind til byen og ud på landet
Venstre i Middelfart vil gerne sikre, at fokus ligger begge steder, så vi både kan højne vilkårene for oplandet og udvikle forholdene i hovedbyen.
Det er ikke et enten eller, for vi kan ikke uden hinanden.
Når vi skal udvikle Middelfart Kommune, har vi i Venstre fokus på, at det sker på et oplyst grundlag, at vi har snakket med alle repræsentanterne af en sag og afholdt borgermøder.
Vi tror på, at vi finder frem til den bedste løsning ved at lytte til og snakke med borgerne. Borgerinddragelse er fundamentalt, ikke blot formalia som skal tjekkes af.
